Følge i samme fodspor

Inden jeg mødte min nuværende kæreste, var jeg meget sammen med nogle lidt “uheldige” typer. Både da jeg var teenager var jeg sammen med en der drak, røg, lavede hærværk osv., men også lige inden jeg begyndte at være sammen med min nuværende kæreste har jeg været sammen med en der viste sig at være på randen til at blive/være alkoholiker.

Jeg var sammen med denne fyr i 5 år on/off. Og ja on/off fordi jeg ikk kunne bestemme mig om han var noget for mig. Men også fordi jeg ville passe på ham. Ja det lyde nok lidt mærkeligt men jeg prøvede at redde ham, og troede jeg kunne redde ham. Da vi mødtes dengang var han faktisk hjemløs og boede ved nogle venner i jylland. Så der gik ikke længe før ham flyttede hjem til mig i min lejlighed i Slagelse. Men der gik jo så heller ikke længe før jeg oplevede de skræmmende ting, som jeg jo for alt i verden ikke ville have inden for mine døre, for det var nok at jeg var opvokset med det. Men ja han begyndte jo at drikke, dog mest i weekenderne, hvilket der jo egentlig ikke var noget galt med. MEN manden blev jo voldelig og destruktiv når han fik noget indenbords. Og det skulle vise sig en aften hvor jeg mindst ventede det. En aften hvor han havde drukket tæt sammen med en kammerat. Der var en mand der gik nede på gaden og sang, og hyggede sig, han var også fuld og havde haft en fest i byen, men det kunne min eks ikke forholde sig til. Manden på gaden skulle holde sin kæft og det ville han selvfølgelig ikke, så min eks løb ned på gaden og angreb ham =slog ham i hovedet. Også fik min eks ellers mega tæsk.

Ja jeg havde det sgu lidt dårligt med det, men dælme også godt, for så kunne han lære det… !! Og han måtte jo så også indrømme dagen efter at det nok ikke var så smart et tiltag… Men om ikke andet blev han ved med at råbe efter andre eller snakke meget højt om andre når han var fuld, og det var bare slet ikk sjovt at være vidne til og jeg følte mig mildest talt mega flov over ham. Han har også stjålet blomster til mig for at forkæle mig, ja hip hurra, det er da også fedt at få stjålne blomster. Men ja han stjal med arme og ben når han havde drukket. Og ja så røg han hash, hvilket jeg også begyndte på, og nej det var ikke fedt, men det var det vi lidt fik sammen, og en hund. Ja jeg købte en hund til ham, som han kunne have når jeg skulle i militæret, hvilket jeg var et år. Og det accepterede han til gengæld fuldt ud at jeg var. Men det var aldrig rigtig fedt at komme hjem på weekend osv. Jeg frygtede altid om han skulle være fuld igen og det blev ved med at ligge som en frygt…

Men man siger jo gerne at man går efter det man kender… Og det skal jeg da lige love for jeg gjorde og mere til. Men efter lige godt 5 år, sagde jeg stop… Jeg kunne mærke at jeg ikke kunne holde til det mere, så jeg blev det man så fint kalder mønsterbryder, og mødte den mest fantastiske mand igennem en facebook gruppe for singler. Han reddede mit liv, for hvem ved om jeg ikke var krøbet tilbage til ham alkoholikeren hvis ikke det var fordi jeg havde mødt Mikkel min skønne kæreste og forlovede.

Mikkel er så meget modsat min eks. Han er sød, skøn, mega kærlig, drikker ikke (jo en øl engang imellem) men slet ikke andet end hygge ved gæster eller lignende. Han har en skøn datter på 8 år, og nu har vi en søn sammen ved navn Tristan. Han er 14 mdr nu og er den skønneste lille dreng. Mikkel har et hus, som jeg jo flyttede ind i dengang og han er den skønneste og bedste far for børnene…

Men jeg fatter det stadig ikke og det er vildt surrealistisk… Hvordan kan jeg inden for 3 år være så heldig at få den skønneste mand ind i mit liv, den sødeste pige og derefter den mest perfekte og dejligste lille skabning Tristan, som VI har skabt sammen…. Jeg fatter det ikke… Og jeg niver mig i armen dagligt for at finde ud af om det er en drøm…

Det er jo lige fra den ene yderlighed til den anden… To vidt forskellige verdener… Men nøj hvor er jeg vild med denne her verden… Det her det er mig…. Jeg skal bestemt ikke følge min mors fodspor… Ikke hvad mænd angår… Men jeg vil så gerne være lige som min mor når jeg bliver over 50.. Jeg synes hun er den sejeste og den dejligste mor man kunne tænke sig… Og hun lever livet og oplever noget…

Jeg ser op til min mor og jeg er stolt af hende…!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *