Druk i familien!!

Ja overskriften siger det meget godt!

Min far har desværre altid drukket så længe jeg kan huske. Også derfor min mor og ham gik fra hinanden da jeg var 2 år gammel. Min mor mødte efterfølgende John min stedfar, som desværre også viste sig at kunne lide øl.

Min far tog min storebror og jeg på værtshus ret ofte når vi var der. Dette var jo virkelig ikke optimalt, men det anede jeg ikke dengang. Jeg er ret sikker på at min storebror godt vidste det, men det er aldrig noget vi har snakket om. Ikke så vidt jeg husker i hvert fald.

En oplevelse jeg aldrig glemmer, er da min far er sammen med en kvinde, som overhovedet ikke er godt for noget. Det startede med at vi var på værtshus, men pludselig bliver min far og hans daværende kæreste uvenner. Min storebror, min far og jeg tager en taxi hjem og Dorthe, som hun hed, blev på værtshuset. Da vi er kommet hjem sætter vi os i sofaen, vil tro vi har siddet og snakket, da døren pludselig går op og Dorthe kommer væltende ind af døren. Hun går herefter ned i deres kælder og gemmer sig bag nogle madrasser, tudende, og min far prøver at tale med hende, men hun bliver bare endnu mere sur. Pludselig mens vi alle sidder i sofaen kommer Dorthe ind i stuen og har en flaske i hånden. Herefter råber og skriger hun og kaster flasken direkte mod min storebror. Heldigvis rammer hun i hjørnet ved siden af min storebror. Men der får min far nok. Vi får hurtigt pakket vores ting og tager en taxi til den nærmeste station, hvor vi tager toget videre og tager hjem til vores mor alle sammen.

Dette er et minde der sidder som var det brændt fast på min nethinde. Det var virkelig ikke sjovt.

Et andet minde som sidder meget fast i mit hoved, er desværre hvor min far har dukket rigtig meget.

Min far finder på et tidspunkt en super skøn dame ved navn Iben. Hun er der 200% for min far og hjælper ham i hoved og r.. , både økonomisk, men også i forhold til alkoholen. Han stopper faktisk næsten med at drikke på et tidspunkt. Hun gjorde alt for ham og også for meget. Men han fucked det desværre fuldstændig op.! En weekend hvor jeg er hjemme ved ham og Íben sker det værst tænkelige. Han tager på værtshus mens jeg er derhjemme. Skal lige siges at min storebror på dette tidspunkt er flyttet hjemmefra og dermed ikke er på weekend hos min far mere. Men han vælger at forlade Iben og jeg og tage på værtshus!! Han siger til os at han kun er væk et par timer, men men men… det ved vi jo godt ikke passer! Iben prøver at få kontakt til ham flere gange i løbet af aften, men flere gange uden held og ellers siger han bare at han snart er hjemme. Klokken bliver rigtig mange og jeg ligger mig til at sove. Om morgenen vågner jeg ved at min far kommer hjem, med hul i hovedet fordi han er faldet på vej op af trappen, og han er mildt sagt rigtig fuld. Han kalder Iben alt muligt og hvad jeg kan huske, så mener jeg at han tager afsted igen. Men dette er jeg ikke sikker på. Kan ikke huske så meget af hvad der sker efterfølgende, andet end at der går mange år før jeg ser ham igen.

The life with an alcoholic dad!!!!!! 🙁

Skriv et svar